Mayweather og McGregor tørner sammen i historiens største boksekamp!

Skrevet af Fady Allan, 25. August 2017

Floyd Mayweather Jr. vs. Conor McGregor, også kendt som ‘The Money Fight’, er en boksekamp mellem den ubesejrede, 11-gange verdensmester, (i fem forskellige vægtklasser) top bokser Floyd Mayweather, og nuværende UFC (to-vægtklassers) verdensmester, MMA kæmper: Conor McGregor.

Kampen finder sted d. 26 August og kæmpes i T-Mobile Arena i Las Vegas, Nevada.



Vi har fået fornøjelsen af top sportsjournalist og MMA-ekspert Ehsan Faizzad, har givet sig tid til at svare på et par spørgsmål omkring den store kamp.



Allerførst Ehsan, er den her kamp bare et show for galleriet eller går begge kæmpere ind for at tilintetgøre sin modstander?

Kampen er først og fremmest blevet til en realitet, fordi vi har to superstjerner, der både kan sit kram i og udenfor buret/ringen. Når det så er sagt, så går begge fightere ind for at vinde kampen. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om.


Hvorfor siger en pensioneret bokselegende ja til sådan en kamp? Hans rekord hedder 49 sejre og 0 nederlag i sin professionelle boksekarriere – Er der ikke for meget på spil for Floyd Mayweather?

Det er helt klart Floyd Mayweather, der sportsligt set har mest på spil. Et nederlag vil være en kæmpe skamplet på hans legendariske karriere. Men det er en kalkuleret risiko, som er absolut værd at tage, når han forventes at tjene i omegnen af 100 millioner dollars.


Nu når Floyd Mayweather er vant til at kæmpe imod BOKSERE, kan du så forestille dig McGregors utraditionelle kampstil (Da han kommer fra MMA) kan give Floyd vanskeligheder?

Det korte svar er nej. Ligesom en triatlonatlet ikke kan slå en maratonløber eller Usain Bolt i 100 meter-løb. Den eneste forskel er, at der i boksning og fighting altid er en mindre chance for, at modstanderen rammer en rent på kæben, og man bliver slået bevidstløs.


Du har jo interviewet Conor McGregor. Hvordan var det egentlig møde den måske største sportsstjerne lige nu?

Det var en fed og surrealistisk oplevelse. Man kan virkelig mærke, at de lytter til ens spørgsmål og værdsætter det arbejde, man laver. Både Floyd Mayweather og Conor McGregor er medievante på den gode måde.

(Se interviewet her)


Tror du McGregor har en reel chance for at vinde?

Det vil være den største sportslige overraskelse nogensinde, hvis Conor McGregor vinder. Jeg giver ham fem procent chance. Hvis det, vi ved om kampsport og boksning, er rigtigt. At man ikke bare kan skifte sportsgren og så slå den måske bedste bokser i historien, så skulle Floyd Mayweather gerne vinde ganske let.


Hvordan ser du kampen?

Jeg skal ikke være i Las Vegas, selvom jeg rigtig gerne ville. Jeg ved det ikke helt endnu. Jeg skal enten se kampen med nogle venner eller sammen med min kone.


Til allersidst.. Hvis du skal vælge én, hvem vinder så på lørdag?

Jeg er ret overbevist om, at Floyd Mayweather vinder på lørdag. Men jeg vil gerne tage fejl og se en tættere kamp end forventet.



Vi på RESPEAK redaktionen ser frem til boksebraget, og håber på underholdning der kan leve op til trash-talken og hypen.

God fornøjelse!