Min rejse mod en bedre samvittighed

Skrevet af Johan Mortensen, 7. December 2017

Det her er min historie - men hvor skal jeg begynde henne? Det er ikke meningen det her skal være den klassiske beretning om at tabe 20 kg på 20 dage, men det vil forhåbentlig vise sig at være en historie om en personlig udvikling, der muliggøres uden at ændre for meget ved min livsstil. Jeg vil gerne tilegne mig viden og forbedre mig selv!


Her er lidt om mig:

Jeg hedder Johan, jeg er 29 år (fylder 30 d. 1. Februar 2018), jeg er 192 cm høj og vejer 120,4 kg - og desværre er det ikke alt sammen muskler! Selvom jeg prøver at bilde mig selv ind, at noget af det må være muskler.


Jeg var bartender i 10 år, hvilket ikke ligefrem medfører en sund livsstil - i hvert fald ikke for mit vedkommende. Nu arbejder jeg bag et skrivebord, hos en fantastisk virksomhed ved navn Graduateland.




Vi har en fantastisk frokost-ordning på mit arbejde. Den er forholdsvis sund og med sunde alternativer, men jeg har alligevel en tendens til at spise lidt for meget. Jeg rejser rimelig ofte med mit arbejde og desværre har jeg en rygrad som en regnorm…


Jeg er single og jeg hader at lave mad til mig selv i 45 min., for at spise det på 10 min. imens jeg ser Netflix… Jeg kan godt lide at gå i byen - rettere sagt, så ELSKER jeg det! Om det er en bytur efterfulgt af Mc’Donalds eller en almindelig hverdagsaften med Cocks & Cows. Jeg ryger, jeg elsker pizza, kebab og alt det jeg godt ved, at jeg ikke burde spise i store mængder. Men det er svært, når jeg virkelig heller ikke har lyst til at lave mad. Hvilket er ofte! Jeg har en tendens til at sige, at jeg vil være sund og tage mig sammen, men jeg får det bare aldrig gjort!


Alt i alt, så tror jeg at jeg er en rimelig “Average Joe”. Jeg ville elsker at tabe mig og komme i bedre form permanent, men stadigvæk beholde nogenlunde den samme livsstil, bare sundere! Jeg beundrer folk, der kan holde sig væk fra alkohol og dens fristelser, træne 7 gange om ugen, have kroppen som en græsk gud og leve af spinat og kylling. Jeg ved bare at det formenligt aldrig bliver mig. Jeg har prøvet. Bortset set fra det med at have kroppen som en græsk gud, altså…


Jeg har ikke lyst til at gå på en “No Carb Diet”, hvor jeg ikke kan spise en burger eller drikke en kold fadøl, uden at få dårlig samvittighed. Jeg har prøvet det før, det har hjulpet mig i et stykke tid, men så mister jeg motivationen.


I 2016 flyttede jeg til Dublin for at arbejde. Jeg var lige flyttet og kendte ikke nogen, så jeg tænkte at jeg lige så godt kunne begynde at tage i fitten. Jeg gik på vægten og vupti - 122,6 kg, hvilket er det tungeste jeg kan huske, at jeg har vejet. Jeg begyndte at træne 4-5 gange om ugen, spiste næsten ingen kulhydrater og drak kun vodka/danskvand (i kender det måske som en Skinny Bitch). Jeg tabte mig ca. 14 kg på 3,5 måned. Sådan Johan, pisse-godt!


Men… Som du læste tidligere, så har jeg ikke ligefrem holdt det ved lige. Nu, halvandet år senere, er jeg næsten tilbage, hvor jeg startede. Da jeg så flyttede tilbage til Danmark i starten af år 2017 tog det fart. Jeg var hjemme i min “Comfort zone.”


Jeg har igennem min barndom og det meste af mit “voksne liv” været rimelig aktiv. For nogle år siden, var jeg faktisk i ret god form, da jeg dyrkede Kyokushin Karate (En fuldkontakt, ekstrem hård kampsport). Der trænede jeg blandt andet med Fady, som er REPEAT’s Social Media Manager & Marketing Coordinator (Ham der løber hurtigt i REPEAT reklamerne!) og kæmper på det danske karate landshold.




Dengang var han en ung knægt, der vejede i hvertfald 20 kg mindre end mig, der gentagne gange bankede mig gul og blå - bogstaveligt talt. Jeg var ikke den bedste, men jeg synes det var sjovt, jeg elskede udfordringen og jeg var motiveret. Dog førte det til brækkede ribben og hjernerystelser, hvilket gjorde at jeg var ude af spillet længe. Kombineret med at jeg var skadet, arbejdede bag baren, spiste og drak for meget, så kom jeg aldrig rigtig igang igen.


Jeg træner i REPEAT, i det lækre nye center på Borups Allé.. På trods af ekstremt motiverende rammer, med den høje musik, lækker belysning, fantastisk udstyr og folk der ser ud som om de nyder træningen, og ikke læser avis imens de cykler à Så har jeg haft svært ved at tænde ilden i mig, der gerne vil have en sund livstil.

Den er dog tændt nu! Efter en lille snak med REPEAT’s marketingsafdeling, der så mit indspark som relevant.


Vi fandt frem til at skulle følge mig i en periode, på min rejse om at finde den tilfredstillende livstil igen. Nej jeg vil ikke leve af avocadomadder og kokosvand. Jeg vil have lov til at spise en pizza i ny og næ, men samvittigheden skal også bare være i orden! Derfor skriver jeg alt dette, forholdsvis personlige om mig selv.


Jeg tror at der er mange derude som mig, som virkelig gerne vil forbedre deres livsstil, men bliver demotiveret eller skræmt væk, af ikke at vide præcis hvad man skal gøre i et træningscenter og om folk vil kigge skævt til dem. At undersøge og lære alt dette, er simpelthen så overvældende, at man nemt aldrig kommer igang. Udover det, så er det også sjovere at spise kulhydrater og mayo til ens fritter og der er så meget at lære, at det er fuldstændigt uoverskueligt!


I skal være velkomne til at kommentere og give mig tips og tricks. Jeg vil skrive en opdatering engang i mellem om hvordan det går, hvad jeg foretager mig, inden- og udenfor fitten, på REPEAT’s hjemmeside. Jeg håber i vil følge min rejse og forhåbentligt vil dette måske inspirere, motivere eller hjælpe andre som mig til at finde deres vej frem.


Til sidst, så holder jeg ikke REPEAT eller Patrick Dam, der er personlig træner og læser ernæring og sundhed som har indvilliget i at hjælpe mig, ansvarlige for, hvis jeg fejler. Det er mig selv, der står til ansvar. Men, hvis nu jeg ender med at ligne Ryan Gosling i “Crazy, Stupid, Love” - i ved der, hvor han tager sin trøje af og hun siger: “Wauw, it’s like you’re photoshopped or something”, så får de masser af ros!


Nervøse, svedige, sultne og spændte hilsner,

Johan