The Last Dance med Darko Jukic

Skrevet af Peter Modin, 18. May 2020

Serien ”The Last Dance” der handler om Michael Jordan og Chicago Bulls dynastiet i 90’erne lægger for tiden gader øde i hele verden. Første afsnit trak hele 6,3 millioner amerikanske tv seere til skærmen, og gjorde det dermed til det mest sete dokumentar program i ESPN’s historie. Og dertil kan så lægges de millioner der ser med på Netflix hvor serien også kører, og hvor de to sidste afsnit netop er gjort tilgængelige. Tiltrækningskraften er indiskutabelt enorm.


Seriens omdrejningspunkt er naturligvis ikonet Michael Jordan og den noget turbulente 97/98 sæson, hvor Chicago Bulls for anden gang kan vinde 3 NBA mesterskaber i træk (et såkaldt ”three-peat”). Det lykkedes naturligvis, og selvfølgelig med Michael Jordan i den afgørende rolle i de døende sekunder. Gennem sæsonen har et kamerahold fuldt holdet tæt, og man bliver taget med helt ind i omklædningsrummet og træningslokalet hos Chicago Bulls. Optagelserne har aldrig før været offentlige da Michael Jordan har siddet på rettighederne, og først nu valgt at lade dem indgå i dokumentaren. Om timingen skyldes at LeBron James snart slutter sin karriere, og Michael Jordan vil manifistere, hvem der er den bedste gennem tiderne kan der kun gisnes om. Uanset hvad giver optagelserne et helt unikt indblik et voldsomt kompetitivt miljø, og man får ligeledes et indblik i Michael Jordans ekstreme vindermentalitet. Og en ting er sikkert - han er ikke kommet sovende til de 6 NBA titler.


Men hvorfor er tiltrækningskraften til denne fortælling egentlig så stor? Det er trods alt 22 år siden det udspillede sig.


For at få svaret på netop det, og en forståelse for Michael Jordans enorme betydning, tog vi en snak med en af Danmarks bedste basketballspillere Darko Jukic. Darko slår til dagligt sine folder i Bakken Bears og på det danske landshold, og så er han er 1,98 høj - præcis som Michael Jordan. Så med sin højde og basketmæssige kundskaber måtte han være manden der kunne tage os lidt med bagom denne blockbuster serie.



Hej Darko,

Som mange andre, har du nok også siddet klar hver mandag når der er udkommet nye episoder af ’The Last Dance’ på Netflix. Men hvorfor tror du tiltrækningskraften af serien er så stor? – det er trods alt 22 år siden 97/98 sæsonen udspillede sig, og vi har vel rigeligt at bekymre os om med corona for tiden?

Corona eller ej, så tror jeg seertallene ville have været de samme. Dokumentarer om storhed er som regel tiltrækkende. Her har du så en dokumentar om et af de største sportsikoner nogensinde, kombineret med materiale der aldrig er blevet vist før. Jeg tror ikke det er forkert at sammenligne Michael Jordans ikon status med f.eks. Muhammad Ali. Han er derfor et navn som rigtig mange mennesker har et forhold til. Dertil kan man så lægge at det er videoklip fra en tid, hvor der var meget begrænset adgang til de store stjerner. Det er helt modsat i dag, hvor man kan følge sine idoler på Instagram, Facebook, YouTube og hvad der ellers findes af sociale platforme. Da jeg som helt ung skulle følge mine helte som f.eks. Kobe Bryant, sad man klar foran fjernsynet, købte SLAM eller tjekkede tekst-tv, for at se hvordan det gik dem. Det er jo en helt anden verden i dag, og netop denne begrænsede adgang til Michael Jordan, har måske været med til at styrke legenden om ham.


Med dine 29 år hører du til en generation der nok ikke fulgte Michael Jordan og NBA i 90’erne live. Alligevel virker det som om han selv for unge basketspillere i dag er et stort ikon. Hvad har Michael Jordan betydet for dig og din generation?

Ja selvom jeg ikke så ham live, så føles det alligevel som om jeg gjorde. Du kunne ikke sige ordet basketball uden at Michael Jordans navn fulgte lige efter.


Hvis man lægger Jordans ikon status til side, og udelukkende ser på det basketmæssige. Hvad var det så han kunne?

Det kan man ikke! Han var, og er et ikon i kraft af sine evner på banen. Der var faktisk ikke noget han ikke kunne på basket banen, og alt han kunne var på et ekstremt højt niveau. Det er vildt motiverende at se, og man får helt lyst til at træne efter hvert afsnit.



Serien er udkommet her kort efter Kobe Bryant på tragisk vis gik bort, og LeBron James er i sin karrieres efterår. Det åbner jo unægtelig for diskussionen om hvem der er den bedste gennem tiderne. Hvem har du som nummer 1 på din liste?

Selvom jeg altid har været stor Kobe fan, så kan jeg ikke putte ham over Jordan på den liste. Nummer 1 er Jordan, nummer 2 Kobe, og nummer 3 er LeBron. Jeg tror egentlig ikke der er så stor debat om nummer 1. Debatten om placeringerne fra 2-10 er lidt sjovere.


I serien er der et særdeles farverigt og spændende persongalleri. Er der for dig nogle historier, der udover Michael Jordan, er ekstra interessante at følge?

Der er mange store stjerner, som bidrager med spændende historier, der vidner om et ekstremt højt niveau af konkurrence. Jo mere man hører om de andre spilleres konkurrencesult, bedrifter og atletiske evner, des mere forstår man hvor enestående det er, at Michael Jorden slog dem allesammen. En ting, der gjorde lidt ekstra indtryk på mig, er det lille segment med Kobe og Jordan til All Star kamp i starten af afsnit 5. Det gav mig lidt gåsehud, og det er video jeg aldrig har set før.




Når man ser serien, kan man godt få et indtryk af at basket var et lidt andet spil dengang. Ser du nogle forskelle på basket dengang i 90’erne og i dag?

Dengang var spillet langt mere fysisk, selvom folk generelt er stærkere og mere atletiske i dag. Men reglerne tillod flere hårde fejl, og generel hård omgang med hinanden på banen, som man også kan se i serien. Et andet element af spillet der har ændret sig meget, er mængden af 3 point skud der bliver forsøgt. En sjov statistik er f.eks. at i sæsonen 97/98 (The Last Dance) blev der skudt 26 3’ere pr. kamp. I dag bliver skudt hele 66 stk. pr. kamp!


Er serien værd at se selvom man ikke er hardcore basket entusiast? – og hvad kan man i så fald tage med fra den?

Ja, det synes jeg. Der er mange fede klip og billeder fra en anden tid, både kulturelt, politisk og sportsligt. Derudover er der mange spændende karakterer med interessante historier; også historier der rækker udover deres evner som sportsmænd. Endeligt så synes jeg altid, det er spændende at få indblik i enestående menneskers liv. Det er spændende at se, hvad der kan drive et menneske til at blive så exceptionelt dygtig som Michael Jordan var.


Din egen og Bakken Bears situation her under corona krisen må også være lidt speciel. I har fået tildelt guldmedaljer trods grundspillet ikke var færdigafviklet endnu. Hvordan føles det?

Meget specielt. Slutspillet i Danmark skulle lige til at starte og vi havde netop kvalificeret os til semifinalen i Fiba Europe Cup. På vej hjem fra Hviderusland efter kvartfinalen sad man med en meget antiklimatisk følelse, og en fornemmelse af at det hele måske sluttede. At blive kåret som danske mestre uden at skulle i kamp om det, er på ingen måde hvad vi havde regnet med, eller måden vi havde lyst til at få medaljer på. Vi træner og spiller hele året for de her slutspilskampe. Men med det sagt, så synes jeg vi har vist igen og igen at vi er det bedste hold. Derfor synes jeg også det er fortjent.


Hvad har du gjort for at holde dig i gang her under nedlukningen?

Heldigvis har vejret været med os siden nedlukningen, så det har været muligt med en masse udendørs træning. Den har derfor stået på træning med egen kropsvægt og kettlebells.


Favorithold i NBA?

Jeg har altid været Lakers fan, fordi jeg er Kobe fan. Nu skifter det lidt. Sidste år syntes jeg f.eks. at det var lidt fedt at se Toronto slå Warriors i finalen.


Favoritspiller i NBA?

Kobe Bryant er min all time favorit. I dag kan jeg også godt lide Nikola Jokic fra Denver Nuggets og Kawhi Leonard fra LA Clippers.