Når verden vendes på hovedet

Skrevet af REPEAT, 19. March 2020

Hvad sker der egentlig i en virksomhed som REPEAT, når verden pludselig vendes på hovedet i en grad vi ikke har oplevet i nyere tid? Kom med en tur ind i maskinrummet, og få et lille indblik i de bekymringer, beslutninger og mulige konsekvenser en situation som denne bringer med sig.

Vi bad medstifter Peter Modin om at sætte lidt ord på det her kaos set med REPEAT briller.


Var det en svær beslutning at lukke centrene midlertidigt sidste torsdag?

Det var bestemt ikke en svær beslutning. Til gengæld kan jeg ærligt sige at den var særdeles tung, fordi den bringer en masse usikkerhed med sig, og potentielt kan have alvorlige konsekvenser for en virksomhed af REPEAT´s størrelse.

Med de seneste initiativer fra myndighederne, var vi dog uanset hvad blevet tvunget til at lukke. Rent personligt, har jeg det dog rigtig godt med at det var os selv der tog beslutningen. Der er mere på spil her end blot REPEAT, og vores handlinger både som personer og virksomheder betyder noget. Jeg er glad for at kunne sige at vi selv valgte at tage ansvar.


Hvordan blev beslutningen helt praktisk truffet?

Vi mødtes virtuelt i ejergruppen på et Skype møde. Her tog vi en hurtig runde om bordet i forhold til om vi skulle lukke helt ned. På daværende tidspunkt opfordrede myndighederne til, at der ikke måtte være forsamlinger på over 100 personer. Givet situationen, ville der formentlig slet ikke være i nærheden af det antal mennesker i vores centre, så i henhold til anvisningerne kunne vi reelt have valgt at holde åbent og fortsat lade folk betale. Beslutningen tog dog kun cirka 10 sekunder at træffe, og der var fuld enighed om at lukke ned midlertidigt.

Det er nok den hurtigste beslutning vi nogensinde har truffet i ejergruppen. Kontrasten er bare, at det nok samtidig er den med størst usikkerhed og potentielle konsekvenser.

Hvordan ser hverdagen ud i REPEAT nu?

Jamen helt lavpraktisk, så er musikken og lyset slukket i vores centre, og trods vi pryder os af at have døgnåbent, ja så er nøglerne drejet og centrene står låste og tomme hen. Det er ærlig talt en lidt mærkelig og trist følelse. Personalet i centrene er hjemme, og de ansatte på hovedkontoret arbejder naturligvis hjemmefra.
Så den står på mange telefonopkald og Skype møder, men det er bestemt en udfordring når vi ikke kan mødes fysisk, og mange af os samtidig har familier og børn der skal passes mens institutionerne er lukkede. Jeg har selv en 2 årig knægt, og han behøver altså fuld mandsopdækning når han ikke sover middagslur. Med REPEAT briller kræver den usikre situation mere arbejde end nogensinde før, men det gør hjemmefronten også, så det er en svær og stressende situation at være i.


Hvilke bekymringer og tanker kommer der op i sådan en situation?

Det kan faktisk være lidt svært at finde rundt i må jeg sige. Der er mange bekymringer og tanker på forskellige niveauer, fra det mere samfundsmæssige, til betydningen for REPEAT og ens egen familie. Så det er egentlig lidt svært at placere det hele i forhold til hinanden.

Men først og fremmest tænker jeg meget på dem sygdommen kommer til at ramme. Vi ved alle, at der er folk der vil dø, og jeg kan heller ikke udholde tanken om de situationer, de ansatte i vores sygehusvæsen kan komme til at stå i, hvis der ikke er kapacitet og hænder nok til rådighed. Det må vi simpelthen ikke lade ske.

REPEAT´s fremtid fylder naturligvis også meget. For os er det jo et livsværk, der også på det følelsesmæssige plan betyder noget. Samtidig er der også en masse behagelige mennesker i REPEAT som på hver sin facon kan rammes af dette. Vi har ansatte, timelønnede holdinstruktører og mange dygtige personlige trænere der også går en hård tid i møde. Jeg håber for alt i verden, at både REPEAT og alle de mennesker der er en del af det kommer helskindet igennem.


Man hører om mange virksomheder der er ramt hårdt på økonomien i denne tid. Hvordan bliver REPEAT påvirket?

Helt konkret er et fitnesscenter bygget op med nogle indtægter som kommer fra de abonnementer vores medlemmer løbende betaler. Så er der en række omkostninger, hvor de store klumper er leje af lokaler, personale og udstyr. Udfordringen i denne situation er, at indtægterne er væk, da vi har valgt at sætte alle medlemskaber midlertidigt i bero. Vi får altså ikke en krone i kassen. Det er dog kun ganske få omkostninger der forsvinder, da der stadig skal betales husleje, løn og udstyr. Der kommer altså ingen penge ind, mens der stadig skal mange ud. Det siger sig selv, at det ikke er holdbart over en længere periode.

Man kan faktisk drage paralleller til selve virussens væsen. Her er det dem med stærkt immunforsvar der kommer lettest gennem, mens de svage er i risikozonen ved smitte. Sådan er det også med virksomheder. De store er bedre polstrede til at klare sig gennem, mens de mindre virksomheder som REPEAT kan være truet hvis det står på for længe, da de ikke har en stor pengekasse at tære på.

Så det er klart at det her gør ondt, og det vil blive værre jo længere tid der går. Sådan er det for både os, og vores andre små kollegaer i branchen, så vi holder naturligvis nøje øje med de udspil der kommer fra politisk hold.


Hvordan med selve træningen nu hvor alle fitnesscentre er lukkede?

Det vigtigste lige nu er at vi passer på hinanden, og det betyder jo afstand. Men det behøver ikke betyde man ikke kan passe på sin krop, det handler bare om at gøre det på en anden måde, end ved at gå ned i det lokale fitnesscenter.

Vi har netop lanceret vores nye App, hvor der er et øvelsesbibliotek med over 300 øvelser. En stor del er bodyweight øvelser, så de kan sagtens laves hjemmefra. Man kan også få lavet et program der tager højde for man ikke har udstyr til rådighed. Derudover er der også mulighed for at streame videohold, så man kan snuppe et hold hjemme på stuegulvet. Så vi kan altså stadig godt hjælpe lidt med sundheden selv i denne situation. Ellers er det jo bare at hoppe en tur i løbeskoene, eller snuppe en live træning over Instagram med en af vores mange personlige trænere der kører en del af disse sessioner for tiden.


Kan der komme noget godt ud af en situation som denne på den anden side?

Jeg synes det virker forkert at snakke om noget ’godt’, når man tænker på at landet lige nu nærmest er lukket helt ned. Familier er usikre og pressede, sygdommen vil koste liv, sundhedsvæsnet vil blive voldsomt presset og både private og virksomheder går en økonomisk usikker tid i møde.

Til gengæld kan man måske spørge om der er noget vi kan lære, eller om der trods alt kan tages noget positivt med. Og det tror jeg helt bestemt.

Jeg tænker meget på ordet ’samfundssind’ for tiden. Hvordan vi ser det udfolde sig nu, og hvad det i sin yderste potens betyder. Det tror jeg vi vil se mere af også når denne tid er ovre. Solidaritet kan man vel kalde det. Mange af os unge har aldrig oplevet samfundsmæssig modgang. Vi kan dårligt nok huske finanskrisen. Måske har vi hørt om den, men det var vores forældre der kunne mærke den. Vi er vokset op i velstand og i tryghed, og med en tro på, og en forventning om at alt er muligt. Vi behøver over en bred kam ikke leve for at opnå velstand, men for at opnå selvrealisering. Nu kommer der noget, der for alvor viser os at vi er en del af en større sammenhæng, og at vi kun kan hvad vi vil indenfor de rammer. Derfor skal vi passe på dem og bidrage til dem. Så jeg tror vi vil se mere ’os’ og mere ’samfundssind’ på den anden side af dette. Forhåbentlig ikke mere ’os og dem’ – bare mere ’os’.


Det tænker jeg egentlig er en god lektie; men prisen for den synes jeg er meget høj.